Ting 7: MSN Web Messenger

N.B! Der er ændringer i programmet for ansatte i Køge. Følg denne vejledning

Messenger (MSN) er et af de mest kendte chatprogrammer og i den følgende vejledning lærer man at oprette en MSN Web Messenger, der kan bruges fra enhver computer med netadgang.

Trin-for-trin vejledning til MSN Web Messenger

Ekstra opgave:

Til de flittige eller interesserede er det værd at prøve Meebo, som er en tjeneste der giver en samlet indgang til webbaserede udgaver af en lange række chatprogrammer.

Trin-for trin vejledning til Meebo

Ting 6: Google Talk

N.B! Der er ændringer i programmet for ansatte i Køge. Følg denne vejledning

Vi skal i denne uge lære at bruge chatprogrammer. Det kan være en fordel at benytte disse programmer i stedet for e-mail, hvis kommunikationen foregår hyppigt (hvis du f.eks har modtaget fem mails fra den samme person det sidste kvarter).

Der findes mange forskellige chatprogrammer, f.eks Yahoo, Messenger og mange flere. Google har også integreret et chatprogram, Google Talk, som du har adgang til via din Google-konto, og den kigger vi på her i ting nr. 6:

Trin-for-trin vejledning til Google Talk (Kun for ansatte i Stevns og Solrød)

Ting 5: Overskrift.dk

På denne side kan man søge, finde og følge med i danske weblogs. Her kan du også tilmelde dit blog-feed, så andre kan se når du skriver nye indlæg i din blog.

Trin-for-trin vejledning til overskrift.dk

Vil du gerne vide mere om blogs i resten af verden kan du som en ekstra opgave kigge på technorati.com, der minder om overskrift.dk.

Ting 4: iGoogle eller Netvibes

Direkte link til iGoogle – link til Netvibes

Trin-for-trin vejledning til iGoogle
Trin-for-trin vejledning til Netvibes

Om iGoogle eller Netvibes


To sider af samme sag! IGoogle og Netvibes er begge personlige startsider, hvor du kan samle alverdens sager fra Internettet ét sted – som du har adgang til alle steder fra.
Som det første skal du vælge, hvilken af de to udbyders tilbud du vil anvende. Både i iGoogle og Netvibes kan du tilpasse din startside, som du vil have den og tilføje lige præcis de gadgets, du har brug for. Der er stort set en gadget til alt - også til mange af de ting, som indgår i 23ting, så der er rig mulighed for at udbygge din side

Hvis du har valgt iGoogle:

  • Opret din egen iGoogle startside
  • Tilføj din Gmail og Google Reader
  • Tilføj en spændende, sjov, skør eller nyttig komponent og fortæl om den på din blog

Hvis du har valg Netvibes:

  • Opret din egen Netvibes startside
  • Tilføj en Gmail widget
  • Tilføj et nyt faneblad fra indholdskataloget

NB: Ansatte i KøgeBibliotekerne skal springe punkterne med G-mail over, da de ikke må oprette/anvende G-mail på de administrative computere.

Ting 3: Google Reader

I denne uge tager vi fat på, hvordan man holder styr på alle de mange nyttige nyheder og spændende artikler på nettet uden at bruge oceaner af tid?

Med Google Reader kan du "abonnere" på nyheder fra andre sider og samle dem på ét sted.

Kort og godt få styr på din netverden.


Om Google Reader
Efter du selv er kommet godt i gang med at blogge har du sikkert opdaget hvor mange blogs der findes – og tænkt på hvordan du kan følge med i deres spændende udvikling? Mange hjemmesider tilbyder nyheder per email, men indbakken fyldes al for hurtigt.

Hvad gør man så, hvis man både vil have ro i indbakken og samtidig ikke gå glip af de gode nyheder, mens de stadig er nye?
Svaret kunne være: Google Reader

Google Reader er en nyhedslæser. Med en nyhedslæser kan du abonnere på nyheder (nyhedsfeeds) fra dine yndlings websider og få dem vist samlet på ét sted. Det betyder, at du sparer en masse tid og samtidig får et meget bedre overblik over, hvad der rører sig indenfor nogle af de områder, som netop du interesserer dig mest for.

Hvad er nyhedsfeeds?
Nyhedsfeeds kaldes ofte også RSS-feeds eller bare feeds. RSS-feeds består af en sides indhold i en XML-version. Denne XML-version af siden kan læses af en nyhedslæser som f.eks. Google Reader eller Bloglines. En nyhedslæser besøger med jævne mellemrum de feeds, man har bedt den om, scanner dem for ændringer, og præsenterer overskrifter og korte indledninger sammen med et link til den oprindelige webside.

Du kan læse mere om RSS på Wikipedia eller på vertikal.dk.

Opret dig på Google Reader, abonner på din gruppes blogs, på nyheder fra politiken.dk, pc world.dk, biblioteksbloggen Biblog - Biblotek og IT eller på denne blog. Du kan både "gemme" nyheder og dele de bedste af dem med andre.

Opgaver:

Log ind på Google Reader og abonner på din gruppes blogs
Stjernemærk de bedste indlæg
Del dine favoritindlæg og lav et link til din "Shared Items"-side på din blog, så andre kan finde den og abonnere på DINE favoritter.

Trin-for-trin vejledning

Mange blogs i luften

Det er dejligt at se og høre, at der bliver blogget på livet løs. Hvilken idérigdom og kreativitet!
Deltagerlisten er lang og bliver endnu længere. Er du ikke på endnu kan du skrive en kommentar til dette indlæg og kopiere adressen på din blog, så sætter vi den på listen. Hvis du vil have ændret navnet på din blog på listen, kan du også skrive det her.

Nyere opslag Ældre opslag Start