23 Ting er officielt slut! – eller det vil sige at det nu er op til dig hvad og hvordan du vil fortsætte.
Vil du lege videre, kan du bruge det på jobbet, derhjemme eller …
Vi kunne i hvert fald rigtig godt tænke os at hører hvad du har lært og oplevet i gennem i sidste ca. 23 uger.
- Hvordan gik det med opgaverne?
- Hvad fik du ud af at deltage i 23 Ting?
- Hvordan kan vi bruge værktøjerne fra 23 Ting fremover?
Skriv en kommentar om ovenstående eller hvad du ellers måtte have på hjertet i forhold til 23 Ting.
Tak for denne gang
Etiketter: ting 23
Netværk er en af tidens trends, som med fordel kan praktiseres digitalt.
Med LinkedIn har du et effektivt værktøj til at holde styr på dine kontakter og deres karrieremæssige krumspring, men dets styrke er først og fremmest muligheden for at skabe nye forbindelser til ressourcestærke personer uden for dit nærmeste netværk.
Metoden bygger på principper, som vi kender fra den fysiske verden: Du bliver introduceret til nye forbindelser via dine eksisterende kontakter, men på nettet kan processen gå meget hurtigere, fordi du med LinkedIn kan springe den indledende smalltalk over og gå direkte efter folk med de kompetencer, som du har brug for.
I modsætning til MySpace, som har et socialt sigte, fokuserer LinkedIn på at skabe professionelle kontakter. Det kan være tidskrævende at oprette en profil på LinkedIn, men jo mere detaljeret den er, jo større er sandsynligheden for, at andre vil være interesseret i at indlemme dig i deres netværk. Vigtigst af alt er, at din profil er opdateret med de seneste detaljer om din karriere.
Links:
Længere introduktion til LinkedIn
Eksempel på, hvordan en vinhandler fik gavn af LinkedIn
Bibliotekspressen har skrevet en artikel om LinkedIn
Opgaver:
• Opret en profil på LinkedIn og udfyld dit CV med uddannelse og arbejdserfaring
• Inviter 5 personer, som du kender, til at netværke med dig
• Lav en søgning efter tidligere eller nuværende arbejdskollegaer
• Skriv en anbefaling til en af dine kontakter, når de har accepteret din invitation
MySpace blev oprindeligt skabt som et sted, hvor amatørmusikere kunne lægge deres musik ud. Det blev en kæmpe succes, så i dag har enhver musiker med respekt for sig selv en MySpace-side. En del bands er faktisk blevet opdaget og har fået en pladekontrakt takket være MySpace.
MEN MySpace er også for alle os andre, der ikke har en ren tone i livet. Alle kan lave sig egen side, hvor man kan præsentere sig selv, vise billeder, videoer, blogge, danne grupper og møde andre mennesker fra nær og fjern. Flere biblioteker som fx Gladsaxe eksperimenterer med at markedsføre sig blandt unge via MySpace.
Det er muligt at ændre udseendet på sin profilside vha. en simpel Editor eller ved selv at kaste sig ud i HTML. Dette gør at MySpace-sider kommer til at være meget individuelle (og meget spraglede).
MySpace er utrolig populært og alment brugt, specielt i USA, og der skulle findes over 106 millioner konti.
Et godt udgangspunkt for at komme i gang med MySpace er at finde en person, man kender, eller en musiker, og så begynde at at hoppe fra MySpace Friend til MySpace Friend. Derved får man et indtryk af den verden, som MySpace tilbyder, og hvor varierede de forskellige profiler er.
Opgaver:
1. Opret dig som bruger på MySpace
2. Find nogle af dine venner eller bekendte på MySpace og tilføj dem i dit netværk
3. Find et godt stykke musik og tilføj det på din egen profil.
Tekstbehandling, regneark og præsentationer altid ved hånden, når du er på nettet, er kort fortalt hvad denne uges opgave handler om. Du slipper for USB nøglen fremover, for efter denne lektion har du altid adgang til dine dokumenter, når du sidder ved en PC, der er på nettet. Altså, hvis du benytter Google Docs!
Link til Google Docs
Link til Vejledning
Etiketter: Google Docs, ting 20
Link til den danske Wikipedia
Link til den engelske Wikipedia
I denne uge skal det handle om wikier. En wiki er en hjemmeside, hvor alle kan redigere teksten. Det mest kendte eksempel er online-leksikonet Wikipedia som startede i 2001 og som rummer over 10 millioner artikler fordelt på 253 sprog. Heraf er der ca. 83.643 artikler på dansk. Alle kan tilføje nye artikler, og det er let at rette og se tidligere versioner af sin side.
Wikipedia er et online leksikon, som i modsætning til et leksikon i bogform, er under stadig udarbejdelse og revision. Alle kan oprette og ændre eksisterende artikler. Og alle versioner af ændringer og tilføjelser kan findes frem. Vidste du i øvrigt, at Wiki er kort form af wiki wiki der betyder "hurtig" på hawaiiansk og udtales "viki viki" på dansk.
Et online leksikon er bedre end et papirbaseret leksikon med hensyn til aktualitet. Svagheden er at artiklerne er uens, både med hensyn til længden og vægtningen af oplysninger. Til gengæld sørger flittige brugere for, at vigtige oplysninger hurtigt bliver tilføjet.
Wikipedia er meget omdiskuteret, hvad angår kvalitetsspørgsmålet af indholdet. Men lige meget om man er tilhænger eller modstander af Wikipedia, er der en ting, der er helt sikkert: Wikipedia er meget synlig på nettet og bliver brugt af rigtig mange mennesker. Det er derfor et oplagt sted at synliggøre nogle af bibliotekernes mange ressourcer.
Der er flere indgange til indholdet i Wikipedia.
Man kan selvfølgelig søge direkte på siden, men typisk støder man på dens mange artikler gennem emnesøgninger i Google. Alle artikler er nemlig indekseret seperat i Goggle og kommer tit op som en af de øverste poster.
Opgave 1
Din opgave er nu - ganske enkelt - at udforske Wikipedia.
- Klik dig rundt og bliv fortrolig med siden. Søg på forskellige begreber både i den danske og den engelske. Brug "søg" for at søge på de sammenhænge ordet indgår i. Brug "Gå til" for at gå direkte til en pågældende artikle. Afprøv f.eks. forskellen med søgeordet "universitet".
- Søg via google og klik dig ind på Wikipedias artikler. Prøv f.eks. at søge på "mp3" og "blog".
Opgave 2
Når du har surfet lidt rundt på nogle af de emner, du ved noget om, er det en god ide at starte med at læse: Velkommen nybegynder
- - Gå ind i Sandkassen og prøv at rette eller skrive en artikel. I første omgang kan du nøjes med at klikke på knappen ”Forhåndsvisning” som viser artiklen, som den vil komme til at se ud. Du kan evt. kopiere teksten over i et tekstbehandlingsprogram (fx Word), hvis du vil gemme den midlertidigt.
- Du behøver ikke at logge ind, bare slet den tekst, der står i boksen og skriv en ny! Tænk først og fremmest på indholdet. De særlige formatkoder kan du udelade eller tilføje til sidst.
Opgaver for dem, der vil prøve lidt mere
- - Find en artikel om et emne, du virkelig ved noget om – gerne et emne, hvor du har nogle kilder til rådighed, som du enten kan referere eller henvise til.
Læs Kom hurtigt i gang - - Opret dig som bruger med et brugernavn. Dette er ikke et ultimativt krav, men en stor fordel, fordi du så kan få et overblik på hvilke artikler, du har bidraget til.
- Lav i første omgang en enkelt rettelse (eller tilføjelse). Gem siden. Brug fanen ”Historik” for at se historikken bag redaktionen og hvor mange, der har bidraget. Bemærk, at det altid er muligt at gå et eller flere trin tilbage (Klik på ”Gendan”, hvis dette skulle blive aktuelt).
tilføj en video fra youtube på din blog
Ting 18: Youtube på din blogDirekte linkVejledningEn god video kan live gevaldigt op på en blog, og det er faktisk virkelig nemt at lave.Youtube er den absolut førende videoside på nettet med millionvis af videoer lige fra hjemmevideoer til kortfilm. Man kan næsten sige, at hvis det findes, så findes det her.Opgavefind en god/sjov/mærkelig video på Youtube og sæt den på din blog.Og hvis det ikke er nok, er der sidst i vejledningen flere forslag til, hvordan man kan få Youtube-videoer på bloggen.Og husk du altid er velkommen til at spørge om hjælp. Denne gang er det Lars og Mette der står i skudlinien.
Ekstra: VodpodVejledningNår man nu har lært at søge efter, finde og lægge videoer op på nettet finder man jo ind imellem et par stykker man godt vil se igen. Samtidigt kan man ende med at have lagt videoer op et utal af steder og vil godt have lidt samling på dem eller måske have et sted at præsenterer disse videoer for andre.Her kan VodPod hjælpe.Opgaver:
Tilmeld dig Vodpod.
Download deres browser button.
Lav evt. en Quick Posting-opsætning, så videoer bliver postet automatisk på din blog.
Find tre videoer og tilføj dem til Vodpod.
Lav evt. en Vodpod-Widget på din blog.
Indsendt af Kaffenissen kl. 13:46 0 kommentarer
Etiketter: podcast, video, vodpod, youtube
rigtig god fornøjelse
Du kender jo allerede podcasts fra tidligere, men nu skal vi prøve at få billeder på.
De to ting minder meget om hinanden og det betyder derfor at Køge deltagerne atter er henvist til at bruge de offentlige PC´er til at løse denne uge opgave.
Som sagt fungerer det langt hen af vejen på samme måde som podcast af lyd, men der er dog lidt flere forskellige fil-formater.
Det er ikke alle af disse formater vores MP3-afspillere kan vise, men det er der heldigvis en løsning på.
Når du lægger en video-podcast ind på din afspiller skal du bare gøre som du plejer med almindelige podcasts. Hvis afspilleren ikke kan finde ud af formatet, vil den spørge om den skal konvertere formatet til et kendt format. Det gør den ved hjælp af programmet Creative Video Converter som du installerede sammen med afspilleren.
Rundt omkring på internettet tilbydes der video-podcasts af fx. tv-programmer, blandt fra DRs hjemmeside. Det er et godt sted at starte når man skal prøve at finde nogen gode video-podcasts.
DR har også skrevet en god "hjælp" omkring videopadcast – den kan du læse her .
Opgaver
- Find og download et videopodcast.
- Overfør det til din MP3-afspiller.
Vejledning
Etiketter: ting 17, videopodcast
Vi har nu undersøgt mulighederne for at lave ting 16 på Køgebibliotekerne og har fundet ud af at det kun er muligt at lave ugens opgave på de offentlige PC´er, da der skal downloades iTunes for at kunne benytte podcast. Vi beklager besværet, men vi håber i har mulighed for at prøve podcast af på de offentlige PC´er.
Da vi af it-sikkerhedsmæssige årsager ikke kan downloade iTunes prøver vi at finde eksempler, hvor vi kan bruge Windows Media Player i stedet for.
Vent med ting 16, til vi har en Køge vejledning klar..
Velkommen tilbage efter en forhåbentlig god påskeferie!
I denne uge handler 23 ting om podcasting, som er en måde, hvorpå man kan distribuere lyd og levende billeder via Internettet.
Det vil typisk være radio- eller tvprogrammer, som brugerne får mulighed for at downloade automatisk til deres computer; men biblioteker (f.eks. Randers Bibliotekerne) er også begyndt at udsende podcasts.
Når man i denne sammenhæng siger automatisk, betyder det, at brugerne får sendt programmerne til deres computer uden at skulle hente dem. Det kræver dog, at man een gang har bestilt programmerne.
Podcasting kan på den måde være det samme som et abonnement. Man kan også downloade enkelte programmer uden at abonnere.
Podcasts kan afspilles på såvel din computer som mp3-afspiller, når du ønsker det.
Læs mere på Wikipedia - om podcast eller iTunes. Tips for Podcast Fans
Vi har valgt at bruge iTunes som en fælles indgang til de mange podcasts, der findes rundt omkring på nettet.
Link til iTunes
iTunes er både et program til at hente med, men også til at holde styr på dine podcasts.
Derudover benyttes iTunes af rigtig mange til at købe musiknumre på nettet - i stedet for f.eks. at købe en cd i en butik. Derfor vil du her tit støde på muligheden for at købe musik.
Det er du naturligvis velkommen til at udforske på egen hånd; men i denne uge er det podcasts, der er på menuen - og det er ganske gratis :o)
Vejledning til installation af iTunes + Sådan abonnerer du på podcasts
Opgaver:
º Abonnér på minimum 2 forskellige podcasts
º Overfør de enkelte podcasts som du vil høre til din mp3 afspiller
Nyttige links til podcasts:
Danmarks Radio - Podcast
DR - Radio - har du specielt lyst til at høre gamle radioudsendelser DR - "Guld fra arkivet"
DR - TV
TV 2
DMI - Lyt til vejrudsigten på din mp3
Ekstra opgave, hvis du har mod på mere:
Du har også mulighed for at producere og udgive din egen podcast -
læs mere herom på iTunes. Making a Podcast og Audacity
Vi har prøvet at undersøge hvorfor aktiveringsmailen ikke kommer frem til Jer.
IT-afdelingen siger at den ikke fanges i sikkerhedsnettet, men frem kommer den ikke!?!
Jeg har forsøgt at ændre min mail adresse til min private webmail, og aktiveret linket neden på de administrative pc´er ... og det virker.
Derfor må vi opfordre Jer der har en privat mail til at anvende denne, til at aktivere linket så i kan bruge del.icio.us. Det er et at de steder der ikke sender alt muligt i tide og utide. Privat har jeg allerede brugt del.icio.us i snart to år og erindre ikke at have modtaget mails fra dem.
Jer der ikke har en anden mail end Jeres arbejdsmail kan kontakte Jacob eller Lene. Vi kan samme oprette en webmail til jer (f.eks. hotmail eller yahoo), som kun må bruges på de offentlige pc´er. Det ser desværre ud til at det er den eneste løsning :-(
Kunne du tænke dig at høre oplæsning når du går rundt i byen, sidder i bussen eller i toget?På samme måde som man downloader musik, kan man også downloade lydbøger. Udvalget er dog endnu ret smalt for danske titler, men planen er at bibliotekernes netlydbogsservice skal gå i luften snarest. Denne vil fungere på samme måde som Netmusik. Indtil da må man nøjes med at se nærmere på de titler, der tilbydes gratis af andre.
Hent vejledning her.
Netmusik eller Bibliotekernes Netmusik er et samarbejde mellem et konsortium at større danske biblioteker og firmaet Phonofile. Det begyndte i 2004 med 35000 sange. I 2008 indeholder databasen og 1 million sange og der bliver foretaget og 10000 downloads hver dag.
Det er gratis at låne fra netmusikken og det krævet blot at ens bibliotek er tilmeldt netmusikken. Og at man har et lånerkort og en pin-kode.
se vejledning om netmusik her.
Der er en vigtig rettelse i vejledningen til Køge folk der laver opgaven om Flickr.
Der er sikkert flere af jer der allerede på egen hånd har erfaret at der i Køge er problemer med den mail der skal bekræftes.
I modtager den simpelthen ikke pga. sikkerheden.
Dette er jeg gået videre med til MC som har lovet at kontakte IT-afdelingen.
Så snart der er nyt, vil I blive informeret.
Hvis du har en web-mail kan du ændre din tilmeldt adresse i del.icio.us til denne, og bruge en af de offentlige pc´er til at aktivere linket som ankommer til din webmail.
Selv om du ikke har fået aktiveret linket til din Del.icio.us-konto kan du godt gemme links/foretrunkne i del.icio.us. Aktiveringslinket skal dog aktiveres, for at ens konto ikke slettes. Hvor hurtigt det skal aktiveres ved jeg desværre ikke.
God fornøjelse!
Vi skal til at kigge lidt på en af de bærbare teknologier, som er blevet rigtig populær: Mp3-afspilleren. Det er nok de færreste, der ikke har hørt den omtalt på et eller andet tidspunkt.
Vejledning (På Solrød Bibliotek installeres programmet af team IT)
Vejledning (Køgebibliotekerne behøver ikke installere software)
Mp3 er et filformat, som bruges til lydfiler. Dets store force er, at det ikke fylder særlig meget.
Du kan afspille mp3-filer på din computer, men den er jo lidt besværlig at slæbe rundt på. Her kommer mp3-afspilleren ind i billedet. Det er en lille bærbar enhed, der som navnet antyder, kan afspille dine mp3-filer.
Du har fået udleveret en mp3-afspiller af mærket Creative, som du nu skal i gang med at lære at bruge. Modellen er en Zen V Plus med 2 GB plads, som kan rumme op til 1000 sange.
Opgaver:Overfør en valgfri cd til din mp3-afspiller via Media Explorer. Se trin 4 i den medfølgende manual til din Creative afspiller.
Etiketter: mp3-afspiller, Ting 13
Ting 12: Picasa/Pxn8
Picasa kræver at der skal installeres et program, derfor har Køge valgt at benytte Pxn8 der kan benyttes udelukkende via nettet.
Direkte link til Picasa
Vejledning til Picasa
Direkte link til Pxn8 (Køge)
Vejledning til Pxn8 (Køge)
Pxn8
Et program der kan bruges direkte fra nettet og kan klare de fleste billedbehandlingsopgaver til husbehov. Det er et rigtig godt alternativ, hvis man befinder sig ved en PC og har et billede der skal redigeres før det kan lægges på nettet.
Picasa
Endnu et af Googles gratisprogrammer af høj standard. Google Picasa er først og fremmest en billeddatabase. Det vil sige, at det er et program, som man kan bruge til at overskue tusinder af billeder. Man kan spole gennem store samlinger, udskrive billeder, sende dem på e-mail, lave pauseskærme, se billeder som slideshow samt lave mindre billedbehandling.
Programmet er utrolig hurtigt til at importere billeder og vise dem som miniaturer (thumbnails). Det fungerer også som en søgbar database. Det betyder, at man kan indtaste titler og søgeord til billederne, som man senere kan søge efter. Det gør det langt lettere at finde billeder siden hen.
Hver gang du starter Picasa op, skannes harddisken for nye billeder, som så automatisk bliver sorteret efter dato og mappenavne.
Så hvis du er den lykkelige ejer af et digital kamera og har masser af billeder liggende på computeren i en syndig uorden, er dette program en stor hjælp.
Du kan også redigere billeder med Picasa. Og du behøver ikke at vide noget om billedredigering, før du går i gang. Det hele foregår lynhurtigt og let forståeligt. Du kan beskære billeder og rette nogle af de typiske fejl som f.eks røde øjne og skæve horisonter. Eller lege med forskellige farvetoninger af dine billeder. Du prøver dig bare frem med musen og kan hele tiden fortryde små og store ulykker eller vælge at gemme mesterværkerne.
Med Picasa kan du organiserer og sorterer dine mange digitale billeder i samlinger/albums. Og du vælger selv om disse album skal være offentlige eller ej. Men selvom et album ikke er offentligt, kan man altid sende et link til albummet til særligt udvalgte.
Vær opmærksom på at hvis du skal bruge et album som dias-show på din blog, skal det være offentligt.
Opgaver
Download Picasa herfra (se evt. vejledningen, som hjælp til alle Picasa-opgaver)
Arbejd videre med et eller flere af de billeder Picasa har fundet på din PC
Beskær billederne, ret dem op eller gør dem skæve, leg med farver, lys og kontraster
Find flere billeder på nettet (f.eks. med Googles billedsøgning)
Gem dem på skrivebordet på PC'en. Så hentes de automatisk over i Picasa
Ekstraopgave i Picasa
Opret et webalbum til nogle af billederne
Lav et diasshow på din blog - udfra dette webalbum
I denne uge skal vi lege med billeder og derfor er det nærliggende at starte med Flickr, som er et kæmpe fotoalbum der ligger online.
Man kan lægge alle sine billeder ud på nettet og vælge hvem der skal have rettigheder til at se dem. Man kan også "tagge" sine billeder, hvilket vil sige at man giver dem emneord som andre kan søge billederne frem på.
Flickr arbejder sammen med mange af de store communties som f.eks. Blogger, Facebook m.fl. Det betyder bl. a. at man nemt kan lægge billeder ud på sin blog.
Vejledning
Så er vi tilbage efter to ugers pause, og vi håber alle er friske til nye udfordringer på Internettet!
Vi lægger ud med del.icio.us som er en ny måde at gemme dine foretrukne på.
Vejledning til Køge
Vejledning til Solrød og Stevns
Del.icio.us er smart i forhold til funktionen foretrukne/bogmærker, da del.icio.us er webbaseret, så du har adgang til dem uanset, hvilken computer du anvender.
Favoritter, foretrukne eller bogmærker er praktiske. Så slipper du for at skulle huske alle de gode hjemmesiders adresser. Og det er nemt og hurtigt at gemme links under foretrukne i browseren. Men det kan hurtigt blive lidt uoverskueligt med mange links, og så har du dem kun på computeren derhjemme og ikke andre steder.
Hvis du bruger en online tjeneste som del.icio.us, kan du - fra en hvilken som helst PC - altid logge ind på din konto og se dine egne bogmærker/favoritter. Derudover kan du også se, hvad andre har valgt at gemme. Det kan være en god måde at blive inspireret på.
Del.icio.us lægger op til, at du tagger dine links - dvs giver dem emneord på samme måde, som du taggede dine bøger i LibraryThing. Tags er i virkeligheden ukontrollerede emneord, som man selv bestemmer, og de kan være meget forskelligt opbygget. Det vigtigste er, at du selv synes, at de er gode og sigende.
Når du bruger del.icio.us, beskriver du med andre ord hjemmesiderne med dine egne (emne-)ord.
Opgaver:
- Opret din egen del.icio.us konto. Det gør du på: http://del.icio.us/
- Installer del.icio.us-knapperne (gælder ikke KøgeBibliotekernes deltagere)
- Aktiver din del.icio.us konto via den tilsendte mail
- Find nogle af dine favoritsider og tilføj dem ved hjælp af del.icio.us-ikonet under hyperlinks
- Herefter skal du tilføje en lille beskrivelse og tilføje nogle tags (dvs. at du tilføjer nogle nøgleord/emneord).
- Importer evt. dine favoritter/foretrukne som beskrevet i vejledningen
- Lav evt. en del.icio.us-widget og installer den på din blog: Gå ind på del.icio.us, vælg ”Settings” i menuen øverst til højre. Vælg et af de 3 øverste punkter fra listen ”Blogging”, som du finder yderst til højre. Kopier koden over til din blog. Det fungerer i princippet på samme måde som i Ting 9.
Etiketter: del.icio.us, Ting 10
Der er nu indsat link til en vejledning i ting 8 (se nederst i opgaven)
Med widgets kan du hente nogle af dine oplysninger fra mange web 2.0-tjenester ind på din blog. I denne omgang vil vi koncentrere os om LibraryThing og Meebo.
Læs vejledningen til opgaverne
Opgaverne nedenfor går ud på at konstruere nogle små stumper kode og sætte dem ind i din blog. Bare rolig, du skal ikke selv i gang med at kode! De forskellige tjenester har allerede produceret noget kode til dig, som du "bare" skal kopiere og sætte over i din blog.
Du skal løse følgende opgaver:
- Lav en Librarything widget og sæt den ind i din blog
- Lav en Meebo widget (Køge folk, spring til Køge Special nederst) og sæt den ind i din blog
- Test din meebo widget: Luk browseren med din blog, log på http://www.meebo.com/ og bed én fra gruppen, eller en anden, om at prøve Meebo fra din blog
- Del dine erfaringer i et blog-indlæg
- Køge special: Søg i Google efter en anden widget, og tilføj denne istedet for Meebo
Etiketter: LibraryThing, Meebo, Ting 9, widget
LibraryThing må være et hit for biblioteksansatte, der jo elsker bøger. I LibraryThing kan du flytte din bogreol ud på internettet. Du opretter et netkatalog over de bøger du har, bøger du har lyst til at læse eller måske over bøger du hader. Ud over at man kan lave en liste over sin egen bogsamling, kan man tilføje emneord (tags/etiketter), diskutere bøger med andre og få ideer til andet, man kan læse. Og man kan se, hvad andre læser.
Så det vigtigste er måske, at LibraryThing helt automatisk sætter dig i forbindelse med andre, som har de samme bøger som dig eller den samme smag som dig.
På LibraryThing kan du indsætte op til 200 bøger gratis, men du kan mod en beskeden betaling indsætte alle de bøger du har lyst til.
Idéen er, at man - når man registrerer og tagger sine bøger - bliver en del af et fællesskab omkring emner, genrer, titler eller forfattere. Hvis man tagger mange titler med “krimi”, vil andre, der læser mange krimier kigge forbi og se, om man anbefaler noget, de ikke selv har læst. Så som alle andre ting i 23ting danner dette site også grundlag for sociale netværk, hvor du kan se bogreoler fra andre som har samme smag som en selv og dermed få yderlig inspiration til læsning.
Denne funktionalitet må være oplagt i bibliotekssammenhænge, hvor lånerne kan inspirere hinanden til videre læsning. Men også for bibliotekarer i udlånsarbejdet er det brugbart overfor lånere som gerne vil have noget der minder om...
Har du brug for at vide lidt mere, før du kaster dig ud i det? Så kan du få en lille rundtur her.
Du skal løse følgende opgaver:
- Opret en konto på LibraryThing
- Tilføj min. 5 bøger
- Du skal tagge bøgerne med emneord, der beskriver indholdet
- Skriv evt. en anmeldelse
- Skift omslag på en af bøgerne i dit bibliotek
- Find nogen, der har læst de samme bøger som dig
Etiketter: LibraryThing, Ting 8
N.B! Der er ændringer i programmet for ansatte i Køge. Følg denne vejledning
Messenger (MSN) er et af de mest kendte chatprogrammer og i den følgende vejledning lærer man at oprette en MSN Web Messenger, der kan bruges fra enhver computer med netadgang.
Trin-for-trin vejledning til MSN Web Messenger
Ekstra opgave:
Til de flittige eller interesserede er det værd at prøve Meebo, som er en tjeneste der giver en samlet indgang til webbaserede udgaver af en lange række chatprogrammer.
Trin-for trin vejledning til Meebo
N.B! Der er ændringer i programmet for ansatte i Køge. Følg denne vejledning
Vi skal i denne uge lære at bruge chatprogrammer. Det kan være en fordel at benytte disse programmer i stedet for e-mail, hvis kommunikationen foregår hyppigt (hvis du f.eks har modtaget fem mails fra den samme person det sidste kvarter).
Der findes mange forskellige chatprogrammer, f.eks Yahoo, Messenger og mange flere. Google har også integreret et chatprogram, Google Talk, som du har adgang til via din Google-konto, og den kigger vi på her i ting nr. 6:
Trin-for-trin vejledning til Google Talk (Kun for ansatte i Stevns og Solrød)
Etiketter: chat, Google Talk, Ting 6
På denne side kan man søge, finde og følge med i danske weblogs. Her kan du også tilmelde dit blog-feed, så andre kan se når du skriver nye indlæg i din blog.
Trin-for-trin vejledning til overskrift.dk
Vil du gerne vide mere om blogs i resten af verden kan du som en ekstra opgave kigge på technorati.com, der minder om overskrift.dk.
Etiketter: overskrift.dk, Ting 5
Direkte link til iGoogle – link til Netvibes
Trin-for-trin vejledning til iGoogle
Trin-for-trin vejledning til Netvibes
Om iGoogle eller Netvibes
To sider af samme sag! IGoogle og Netvibes er begge personlige startsider, hvor du kan samle alverdens sager fra Internettet ét sted – som du har adgang til alle steder fra.
Som det første skal du vælge, hvilken af de to udbyders tilbud du vil anvende. Både i iGoogle og Netvibes kan du tilpasse din startside, som du vil have den og tilføje lige præcis de gadgets, du har brug for. Der er stort set en gadget til alt - også til mange af de ting, som indgår i 23ting, så der er rig mulighed for at udbygge din side
Hvis du har valgt iGoogle:
- Opret din egen iGoogle startside
- Tilføj din Gmail og Google Reader
- Tilføj en spændende, sjov, skør eller nyttig komponent og fortæl om den på din blog
Hvis du har valg Netvibes:
- Opret din egen Netvibes startside
- Tilføj en Gmail widget
- Tilføj et nyt faneblad fra indholdskataloget
NB: Ansatte i KøgeBibliotekerne skal springe punkterne med G-mail over, da de ikke må oprette/anvende G-mail på de administrative computere.
I denne uge tager vi fat på, hvordan man holder styr på alle de mange nyttige nyheder og spændende artikler på nettet uden at bruge oceaner af tid?
Med Google Reader kan du "abonnere" på nyheder fra andre sider og samle dem på ét sted.
Kort og godt få styr på din netverden.
Om Google Reader
Efter du selv er kommet godt i gang med at blogge har du sikkert opdaget hvor mange blogs der findes – og tænkt på hvordan du kan følge med i deres spændende udvikling? Mange hjemmesider tilbyder nyheder per email, men indbakken fyldes al for hurtigt.
Hvad gør man så, hvis man både vil have ro i indbakken og samtidig ikke gå glip af de gode nyheder, mens de stadig er nye?
Svaret kunne være: Google Reader
Google Reader er en nyhedslæser. Med en nyhedslæser kan du abonnere på nyheder (nyhedsfeeds) fra dine yndlings websider og få dem vist samlet på ét sted. Det betyder, at du sparer en masse tid og samtidig får et meget bedre overblik over, hvad der rører sig indenfor nogle af de områder, som netop du interesserer dig mest for.
Hvad er nyhedsfeeds?
Nyhedsfeeds kaldes ofte også RSS-feeds eller bare feeds. RSS-feeds består af en sides indhold i en XML-version. Denne XML-version af siden kan læses af en nyhedslæser som f.eks. Google Reader eller Bloglines. En nyhedslæser besøger med jævne mellemrum de feeds, man har bedt den om, scanner dem for ændringer, og præsenterer overskrifter og korte indledninger sammen med et link til den oprindelige webside.
Du kan læse mere om RSS på Wikipedia eller på vertikal.dk.
Opret dig på Google Reader, abonner på din gruppes blogs, på nyheder fra politiken.dk, pc world.dk, biblioteksbloggen Biblog - Biblotek og IT eller på denne blog. Du kan både "gemme" nyheder og dele de bedste af dem med andre.
Opgaver:
Log ind på Google Reader og abonner på din gruppes blogs
Stjernemærk de bedste indlæg
Del dine favoritindlæg og lav et link til din "Shared Items"-side på din blog, så andre kan finde den og abonnere på DINE favoritter.
Trin-for-trin vejledning
Etiketter: Google Reader, Ting 3
Det er dejligt at se og høre, at der bliver blogget på livet løs. Hvilken idérigdom og kreativitet!
Deltagerlisten er lang og bliver endnu længere. Er du ikke på endnu kan du skrive en kommentar til dette indlæg og kopiere adressen på din blog, så sætter vi den på listen. Hvis du vil have ændret navnet på din blog på listen, kan du også skrive det her.
Etiketter: Blog, deltagerliste
Nyere opslag Ældre opslag Start
