Ting 3: Google Reader

I denne uge tager vi fat på, hvordan man holder styr på alle de mange nyttige nyheder og spændende artikler på nettet uden at bruge oceaner af tid?

Med Google Reader kan du "abonnere" på nyheder fra andre sider og samle dem på ét sted.

Kort og godt få styr på din netverden.


Om Google Reader
Efter du selv er kommet godt i gang med at blogge har du sikkert opdaget hvor mange blogs der findes – og tænkt på hvordan du kan følge med i deres spændende udvikling? Mange hjemmesider tilbyder nyheder per email, men indbakken fyldes al for hurtigt.

Hvad gør man så, hvis man både vil have ro i indbakken og samtidig ikke gå glip af de gode nyheder, mens de stadig er nye?
Svaret kunne være: Google Reader

Google Reader er en nyhedslæser. Med en nyhedslæser kan du abonnere på nyheder (nyhedsfeeds) fra dine yndlings websider og få dem vist samlet på ét sted. Det betyder, at du sparer en masse tid og samtidig får et meget bedre overblik over, hvad der rører sig indenfor nogle af de områder, som netop du interesserer dig mest for.

Hvad er nyhedsfeeds?
Nyhedsfeeds kaldes ofte også RSS-feeds eller bare feeds. RSS-feeds består af en sides indhold i en XML-version. Denne XML-version af siden kan læses af en nyhedslæser som f.eks. Google Reader eller Bloglines. En nyhedslæser besøger med jævne mellemrum de feeds, man har bedt den om, scanner dem for ændringer, og præsenterer overskrifter og korte indledninger sammen med et link til den oprindelige webside.

Du kan læse mere om RSS på Wikipedia eller på vertikal.dk.

Opret dig på Google Reader, abonner på din gruppes blogs, på nyheder fra politiken.dk, pc world.dk, biblioteksbloggen Biblog - Biblotek og IT eller på denne blog. Du kan både "gemme" nyheder og dele de bedste af dem med andre.

Opgaver:

Log ind på Google Reader og abonner på din gruppes blogs
Stjernemærk de bedste indlæg
Del dine favoritindlæg og lav et link til din "Shared Items"-side på din blog, så andre kan finde den og abonnere på DINE favoritter.

Trin-for-trin vejledning

3 kommentarer:

Jeg er kommet lidt bagud med 23 ting pga. bl.a. et projektlederkursus - men kæmper tappert videre :-) Nu har jeg så et spørgsmål i forbindelse med nyhedslæsere: Skal man nødvendigvis logge ind på en bestemt side for at få sine rss-nyheder? Er der ikke en måde hvorpå de automatisk kan køre i "baggrunden" og holde en opdateret, bare man har tændt sin computer? Jeg kan godt forudse, at jeg hurtigt vil glemme at logge ind og tjekke nyheder i det daglige, og når jeg så endelig husker at gøre det, vil den være oversvømmet af nyheder (*SUK*).

5. februar 2008 kl. 11.37  

"Hvis du bruger Blogger, er det endnu nemmere. Du skal bare bruge knappen "Føj til Blogger"."
Således står der både i jeres vejledning og på siden m. delte indlæg.
Men hvor er den knap henne?

12. marts 2008 kl. 11.16  

Hej Pia

Hvis du er inde på google reader og er inde på dine delte indlæg/ shared items, skal du klikke på

Du kan også kopiere og indsætte kode for at "føje et klip af dine delte indlæg" til dit websted.

Herefter kommer du frem til siden hvor man kan klikke på blogger ikonet. Håber det kan hjælpe dig videre..

14. marts 2008 kl. 11.09  

Nyere opslag Ældre opslag Start