Ting 23: evaluering

23 Ting er officielt slut! – eller det vil sige at det nu er op til dig hvad og hvordan du vil fortsætte.
Vil du lege videre, kan du bruge det på jobbet, derhjemme eller …

Vi kunne i hvert fald rigtig godt tænke os at hører hvad du har lært og oplevet i gennem i sidste ca. 23 uger.

- Hvordan gik det med opgaverne?
- Hvad fik du ud af at deltage i 23 Ting?
- Hvordan kan vi bruge værktøjerne fra 23 Ting fremover?

Skriv en kommentar om ovenstående eller hvad du ellers måtte have på hjertet i forhold til 23 Ting.

Tak for denne gang

9 kommentarer:

Hvordan kan vi bruge værktøjerne fra 23 ting fremover?: Jeg ser mange muligheder for at bruge flere af værktøjerne og mange bliver allerede brugt. Blogs først og fremmest, kan bruges både internt og eksternt og man kan undervise brugerne i at lave blogs.. enten udfra et bestemt emne, eller ved at udbyde kursus i at lave blogs og lade emnet dukke op undervejs.
Google Docs er et kæmpe hit (synes jeg) og kan også bruges både internt og eksternt. Jeg tror man kunne lave et fint undervisningsforløb, hvor man går lidt mere i dybden med programmet og hvad det kan (der er jo også excel og præsentationer indbygget). Der kunne også laves en tema aften med kommunikationsfora: (Facebook, LinkedIn og Myspace) Det vil nok især rette sig mod dem på 40-50 plus, som har børn der bruger disse redskaber og selv vil lære dem at kende. Libraything kan også bruges som et indslag ved en læseklub.

Held og lykke med dét allesammen!

8. maj 2008 kl. 14.05  

Enig med Jacob. Derudover synes jeg, det er oplagt, at bibliotekerne involverer sig i Wikipedia og markedsfører sig på YouTube.

Hjørring Bibliotek har fx lagt en video ud fra da de flyttede ind i deres nye lokaler.

14. maj 2008 kl. 08.24  

Det har været rigtig sjovt og lærerigt at være med. Jeg har stiftet bekendskab med mange nye ting som kan bruges både privat og arbejdmæssigt.

Det har været svært at få tiden til at slå til. Der er flere af tingene som jeg godt kunne have brugt meget mere tid på for rigtig at lære det at kende - men det må komme med tiden.

Det kunne være godt, hurtigt at gå det hele igennem igen sammen med alle dem, der har været med i 23 ting og høre hvad de har fået ud af forløbet.

Det er meget ærgeligt at der var en del opgaver vi ikke kunne lave, fordi vi ikke måtte downloade programmerne. Set i bakspejlet skulle det måske have været et rent Køge projekt.

Man kunne overveje at lave et miniforløb med de ting, der er mest relevante. Her kunne man gå mere i dybden med den enkelte ting og eventuelt have lidt længere tid til opgaverne.

Tak for en rigtig god oplevelse.

15. maj 2008 kl. 11.49  

Jeg synes, det har været spændende, men har også givet stress. Man skulle jo helst nå ugens opgave, inden den næste kom, så det var godt, der var nogle "friuger". Måske skulle man have delt forløbet over længere tid, de sidste "ting" gjorde jeg ikke så meget ud af. Men det var helt sikkert godt, at det var legalt at bruge arbejdstid på projektet.

16. maj 2008 kl. 10.26  

Jeg synes forløbet har været meget lærerigt og sjovt. Det var ret fedt at få lov til at afprøve nogle af de ting, man nu hører så meget om. Og skønt at kunne hente hjælp hos kollegerne.

Desværre fik jeg ikke gjort så meget ud af de sidste "ting", idet andre opgave begyndte at hobe sig op, og de 23 ting blev sat lidt på "stand by".
Ville egentlig gerne have lært mere om Google Docs, for selv efter at have læst om hvad andre bruger det til, er jeg ikke helt sikker på, hvad det egentlig kan! Det kunne være rigtig godt at lave et undervisningsforløb, som Jacob er inde på.

Ja, meget blev lært, men til tider var det også dybt frustrende, at vi ikke kunne downloade programmer på de administrative PC'er. Dette vil også indvirke på min fremtidige brug af de 23-ting, idet det ofte vil kræve, at jeg skal hen og tænde en offentlig PC for eksempelvis at tjekke et billede på Flickr ud.... og får jeg så det gjort? :-)

Håber, at vi får mulighed for at lære flere "Ting", eller at der bliver igangsat et undervisningsforløb, der går i dybden med nogle af de nye værktøjer.

27. maj 2008 kl. 16.01  

Hej!
Jeg var meget skeptisk, kunne jeg finde ud af det, eller vil alt være sort snak. Vi har været to - to Linda´er - der sammen har gået alle opgaver igennem og det var rigtig godt, vi aftalte tid hver uge til opgaven. Det kan anbefales.
Det positive er, at du har prøvet hvad du hører og ser i medierne. Det vi så er nået til er hvad har vi lige brug for, og der er vi lige nu. Inden ferien vil vi tage tid til at se på opgaverne. Det negative var, at vi skulle bruge publikums pc-erne til nogle opgaver samt at ikke alle opgaver var checket. Fint med en fortsættelse f.eks. Facebook og mobilscannere som man hører om.
Linda Munkeboe

28. maj 2008 kl. 11.28  

Jeg har lært rigtig meget i hele forløbet - fået stiftet bekendtskab med flere teknologier, som jeg havde hørt om, men ikke orket at sætte mig nærmere ind i, eller ikke set det umiddelbare behov for. Der var også ting, som jeg aldrig havde hørt om.

Noget har jeg være begejstret for, mens jeg om andet har tænkt: "Get a life!" MP3-afspilleren ligger konstant i tasken og netmusikken bliver flittigt brugt, Del.icio.us og Google docs er alle tiders i arbejdsmæssig sammenhæng, bloggen har jeg været glad for at prøve at lave, men jeg er ikke den, der "small-talker" sådan et sted, så den er ikke blevet ordentlig vedligeholdt. Jeg har fundet ud af, at jeg ikke er til chat, og andre ting igen er der ikke 10 vilde heste, der skal få mig til at lægge mig selv ind på - prøv bare at læse artiklen "Ved du, hvad vi ved om dig?" (Samvirke, 2008, nr. 5) - den er tankevækkende. Nå, men nu ved jeg, hvad det er.

Desværre gjorde vores specielle Køge-problemer, at jeg på et tidspunkt blev så sur, at jeg mistede gejsten - det er bare brandærgeligt for sådan et godt projekt. Vi havde samtidig problemer med vores computer hjemme, så jeg stod helt af. Jeg mangler derfor lidt fra den sidste del og håber på et opsamlingsheat.

Jeg er helt med på at fortsætte med flere ting i en ny omgang. Det er en kanon-god og effektiv måde at lære på, når alle på kontoret beskæftiger sig med det samme og vi kan hjælpe hinanden.

Og til sidst et lille hjertesuk: Jeg hader vejledninger, der ikke holder de formuleringer, der er på skærmen. Jeg ved, at det er et kæmpe arbejde at lave dem, men det besværliggør tingene en del, når de ikke passer.

Men alt i alt synes jeg (Køge-problemerne undtaget) at projektet har været en succes, og jeg tror, at den brugte arbejdstid er en rigtig god investering.

30. maj 2008 kl. 12.23  

Jeg har ikke været den mest entusiastiske bruger af 23 Ting, men har da stiftet bekendtskab med nogle af de nye begreber og fået en fornemmelse af hvordan man kan udvide sin verden gennem nettet. Bloggen fik jeg skrevet til i begyndelsen og syntes det var meget
sjovt at fortælle omverdenen, hvad jeg fandt relevant for andre at vide. Det gode ved projektet var at vi kunne samarbejde om opgaverne og at kolleger var klar med hjælp, når man selv kørte fast.
Det bekræfter at samarbejde altid er givtigt såvel i cyperspace som i den virkelige verden (og sidstnævnte er jeg nok mest tilhænger af !)

3. juni 2008 kl. 10.22  

Jeg har skrevet min evaluering af 23 ting under indlæg fra 26/5 og 2/6 på: http://mettesahl.blogspot.com

Tak for jeres store, inpirerende arbejdsindsat!

6. juni 2008 kl. 15.37  

Nyere opslag Ældre opslag Start